|
 |
Læs: Nye retningslinier for medlemskab
Referat fra bestyrelsesmøde i Fc Spark Mandag d. 11 aug. 2008
Deltagere: Si, Bonne, Tina (og Golni)
Si ønsker faste retningslinier for hvornår spillere der ikke har betalt kontingent/bøder kan udelukkes/ udmeldes, desuden har vi på hjemmesiden mange spillere der ikke længere spiller i klubben, det ville være rart hvis vi fik ryddet op og kunne udmeldt/slettet spillere der ikke længere er aktive/betaler kontingent. Det skal også være muligt at tvangsudmelde folk, hvis der ikke er betalt 1. og 2. kontingent (incl rykkere)
Bonne undersøger med Chrille hvordan det kan gøres. Si og Golni tjekker spillerlister igennem og finder ud af hvem der kan slettes.
Bestyrelsen blev enige om følgende:
- Passivt medlemsskab: Dette kan ikke lade sig gøre; Man skal betale fuldt kontingent selvom man kun vil være passivt medlem. Det vil kræve mere arbejde at holde styr på passive/ikke passive medlemmer, og kontingentet er i forvejen lavt og går fortrinsvis til sociale arrangementer.
- 1 måned efter deadline for betaling af kontingent pålægges et rykkergebyr på 100 kr og spilleren udelukkes fra hjemmesiden indtil de 350 kr er betalt. Såfremt der ikke bliver betalt kontingent 2 gange i træk bliver man automatisk udmeldt.
- Udmelding med tilbagevirkende kraft: Dette er ikke muligt. Har man betalt kontingent, men ikke deltaget i klubben på nogen måde, kan der ikke betales penge tilbage.
- Bøder kan ikke medføre udelukkelse fra klubben, heller ikke fra fester. Det er op til holdledere/spillere selv at få indkasseret bøderne.
- Si gør desuden opmærksom på at det kun er holdlederne der kan slette tidligere uddelte bøder!!
- Trøjer: Klubben har 3 ekstra sæt tøj liggende til pigerne, tilsvarende købes til herrene, så der altid er ekstra til nye spillere.
- Bank: er langt om længe gået i orden. Si har fået adgang, Bonnes adgang er undervejs...
- Dommere: hvorvidt det skyldes lønforhøjelsen vides ikke, men der er allerede styr på alle kampene i efteråret – godt arbejde, holdledere
- Hjemmeside: Ank og Morten sørger for flytning til anden server da den vi har nu ikke kan bruges længere. Dette sker snarest. Chrille sørger for flytning af mails.
- Sociale arrangementer: Som udgangspunkt gives der 100 kr i tilskud pr deltager til julefrokost og generalforsamling. Til aktivitetsdagen ydes tilskud på 50 kr pr deltager.
- Indbetaling til fester skal ske senest 14 dage før, og der vil så ydes tilskud svarende til antallet af indbetalinger. Dette er for at undgå evt underskud som klubben skal lægge ud for. Og indbetaling = tilmelding .
- Julefrokosten skal meldes ud til spillere 3 måneder i forvejen så der er chance for så stor deltagelse som muligt. Div andre arrangementer skal meldes ud 2 måneder før.
Dette var ordene for denne gang.
Tak for go ro og orden ;o)
Tina
|
 |
|